Categories » terrasse pris

Hvad koster udehygge?

De solrige dage på terrassen i læ for vind og den travle hverdag – de er uvurderlige, eller er de? Terrasse pris findes i alle prisklasser, så du også kan sikre din udehygge, når sommeren banker på. Skab det ultimative uderum med en lækker terrasse. 

Hvad er en god terrasse-pris?

Hvad koster det at skabe det uderum, du går og drømmer om? Det kommer helt an på, hvilke materialer du vælger, og hvor stor terrassen skal være. Måske har du allerede en terrasse, der skal shines op, måske skal der anlægges en ny… En god terrasse-pris for dig, er den pris, der inden for dit budget opfylder alle din krav til en terrasse. 

Hvilken terrasse-type passer til dig?

Du kan vælge mellem de traditionelle fliser, de klassiske træterrasser eller de mere uformelle perlesten.

Den klassiske stenterrasse…

Fliseterrasser kræver en stabil belægning af grus inden fliserne lægges. Det anbefales, at jorden under terrassen planes og tromles omhyggeligt inden, da du ellers risikerer at få de kendte – men knap så populære – pytter på terrassen, når det regner. Vælg evt. et mix af fliser, perlesten og natursten for at få en unik terrasse. 

Hvad med en lun træterrasse?

Træterrasser bygges på lægter på jorden eller i højden på stolper. Denne løsning kan laves med trygimprægneret træ eller i de vedligeholdelsesfrie non-wood planker. Sidstnævnte ligner træ, men er et plastikmateriale, der hverken kræver træbeskyttelse, slibning eller anden vedligehold. Træløsningen giver et lunt underlag på solfattige dage. 

Har du overvejet alternativer?

Perlesten, som mange anvender i indkørsler, kan sagtens bruges til terrasser også. Dette er en god løsning til den meget store terrasse med mange skæve vinkler, buer og ‘afbrydelser’ i form af bed, buske eller træer. Terrassen formes i præcis de organiske former, du har lyst til – en god alternativ løsning til etablering af terrasse i en allerede etableret naturlig have.